Forbehold

1. Visualiseringer og viste materialer
I præsentations- og udlejningsmaterialet er der brugt renderinger (computergenerede grafiske 3D-visualiseringer) af byrum, udsigter, facader og interiør. Renderinger af byrum tjener alene som stemningsskabende.

Visualiseringerne og renderingerne kan afvige væsentligt fra de kommende faktiske forhold. Ejendommens ydre, herunder men ikke begrænset til tag og facader, kan være vist med afvigelser i forhold til faktisk udførelse, der dog ikke ud fra en samlet betragtning forringer ejendommens kvalitet. Interiør kan være vist med genstande, indretninger og udstyr, der ikke er standard, ligesom faktisk udførelse i mindre grad kan afvige i forhold til præsentations- og salgsmaterialets udvisende.

Materialer og produkter, der i teknisk beskrivelse er angivet med ”som” kan uden varsel – typisk som følge af at materialet eller produktet udgår hos leverandøren – ombyttes med et andet materiale eller produkt, der som minimum har samme egenskaber og kvalitet som det anførte materiale eller produkt.

2. Plantegninger for lejligheder

Bemærk, at de i plantegningen anførte mål fra væg til væg ikke tager højde for indsat inventar såsom skabe, køkkenelementer, indvendige trapper mv. Alle mål og arealer er afrundede og foreløbige. Bemærk, at teknikskakte, trappekerner, garderobeskabe etc. kan få en anden placering eller et større omfang end det på plantegningen viste. Der kan forekomme ændring i vinduesopdelingen. Der tages forbehold for mindre ændringer i byggeriet samt konsekvenserne af den endelige kontrolopmåling af boligens areal udført af bestikket landinspektør. Der tages forbehold for spejlvendte typer på plantegningerne.

3. Fraskrivelse af ansvar

Indholdet på websitet er generelt og bør ikke anvendes som særlig eller eneste grund til beslutninger vedrørende vigtige spørgsmål. Vi arbejder hele tiden på at sikre, at sitet er korrekt, komplet og opdateret, men der vil altid være en risiko for, at eksempelvis slåfejl, ydre påvirkninger og tekniske fejl kan resultere i vildledende information. Dette indebærer, at VV Development ApS ikke kan garantere eller tage ansvar for at oplysninger altid er korrekte, komplette og opdaterede.

Såfremt VV Development ApS henviser til et tredjeparts website, vil det kun være for at gøre det lettere for brugeren, og VV Development ApS påtager sig intet ansvar for indholdet eller nøjagtigheden af oplysningerne på et sådant website.